Om os

familen danmark fuengirola

Vi er en familie på 4 bestående af Morten, Christina og vores 2 børn Melina og Elias.

Vi har boet på Amager stort set altid. Indtil for 6-7 måneder siden, da vi besluttede os for at hive teltpløkkerne op og rykke til Spanien. Vi er super glade for den beslutning og vi nyder livet her i Spanien 🇪🇸🇩🇰

Vores børn går i børnehave i Minibierne i Benalmádena, og det fungerer bare super godt. De er SÅ glade for at gå der. Helt sikkert en forudsætning for overhovedet at kunne starte det erhvervs eventyr, som vi har påbegyndt her i Spanien 😁🥳

Vi har kendt hinanden i lidt over 5 år og været gift i lidt over 1 år. Vi mødtes i vores fælles varegård, da Christina var butikschef i Jysk på Vesterbrogade og Morten var butikschef i Lidl samme sted. Der kan ske ting og sager på sådan et lager 😆🤣😜 og nu står vi her. I løbet af den tid er det blevet til en lejlighed på Amager efterfulgt af et hus på Amager. Salg af hus samt køb af lejlighed i Spanien. Uddannelse og forfremmelser. Og ikke mindst 2 skønne børn 😍 så der har været fart på, og vi tænker egentlig, at det er sådan vi bedst kan lide det 😆😁

Christina har arbejdet i Jysk de sidste 10 år. Halvdelen af tiden som butikschef. Morten har arbejdet i Lidl de sidste 5 år, og før det i Bilka i Fields i 5-6 år. Morten startede som butikschef i Lidl og blev efterfølgende distriktschef, hvor han fik ansvaret for de 5 butikker på Amager. Så vores know-how med salg og service burde være ret god. Og det kan vi mærke er en kæmpe fordel! 🙌🏻

Vi gør altid vores bedste 🙌🏻 om det er der hjemme eller på arbejdet. Vi arbejder altid hårdt for at nå vores mål. Vi prioriterer også familietid og vores 2 børn meget højt. Det betyder alverden for os.
Vi ønsker at yde en god service. Og så behandler vi varerne med respekt og sælger eller serverer ikke noget, som vi ikke selv ville købe. Med andre ord: vi forsøger at holde en høj standard. Vores kunder er essentielle for os og vi prøver at behandle alle sammen forskelligt, for at give dem den samme gode oplevelse ☺️

Hvis der er noget i savner er i meget velkomne til at spørge! 🥳

De bedste hilsner
Familien Danmark 👨‍👩‍👧‍👦